Kimie
Leder og underviser, IT sikkerhed, Novo Nordisk og CBS
Jeg er blevet bedre til at arbejde sammen med mennesker og få mennesker til at føle sig godt tilpas, for det motiverer dem til at yde det, de er allerbedst til.
– Jeg har lært, hvad få spørgsmål kan gøre, og hvad stilhed kan gøre. Jeg har lært, hvor meget mennesker allerede har i sig selv og derfor også har svarene. Jeg har lært, at jeg ikke skal komme med svarene. Selvom jeg har faglig viden på området, så ved mennesker ofte bedst, hvad der er bedst for dem, og hvordan de bedst kan komme videre og nå deres mål og vores fælles mål.